Skip to main content

Hestedyrlæge der tilbyder alt fra tandeftersyn til handelsundersøgelse


Behandlinger til heste udført af vores hestedyrlæge

Hvis du leder efter en hestedyrlæge, er du kommet til det rette sted. Hos Skibby Dyreklinik finder du en dyrlæge med speciale i heste, og vi behandler både heste fra Skibby, Frederikssund, Jægerspris og omegn. Vi tilbyder en række forskellige behandlinger, som du kan læse mere om her på denne side.

Sundhedsundersøgelse og vaccination

Grundvaccination bør foretages ved 6 månedersalderen og igen 4 uger senere. Revaccination sker 5 mdr. efter grundvaccination og herefter 1 gang årligt.

Dansk Rideforbund anbefaler en grundvaccination fulgt op med revaccination igen efter 3 uger til 3 mdr.

Tandeftersyn og -raspning

Har du anskaffet dig en ny hest, eller har du allerede en unghest i stalden, bør denne have tandeftersyn, før ridning påbegyndes.

Som hovedregel bør heste have raspet tænder 1-2 gange årligt afhængigt af den enkelte hests behov og tandslid. Tandraspning forudsætter en mild bedøvelse og brug af tandspærre. Herved kan vores hestedyrlæge ubesværet både se og mærke på hestens tænder og vurdere behovet for korrektion, dvs. fjernelse af evt. tandspidser, kroge m.v.

Handelsundersøgelse

Skal en hest handles, anbefales det at få foretaget en regulær handelsundersøgelse. Dette omfatter en grundig gennemgang af hesten inkl. en klinisk halthedsundersøgelse. Vores hestedyrlæge attesterer sine fund og bemærkninger og vurderer, om hesten er egnet til den påtænkte anvendelse. Det bør være købers dyrlæge eller anden uvildig hestedyrlæge, som foretager undersøgelsen for dermed juridisk at sikre køber bedst muligt.​

Orm undersøges og behandles

Vi tilbyder både undersøgelse og behandling af orm hos heste.

Tand- og mundhuleeftersyn

Tandkroge

Brug for hjælp?

Har du brug for en dyrlæge, eller har du nogle generelle spørgsmål – så lad os kontakte dig. Udfyld formularen her, så vender vi tilbage snarest muligt.

    Hvilken af vores klinikker ønske du at kontakte?

    SkibbyFrederikssund

    Kolik hos hesten undersøges og behandles

    Kolik er en meget bred betegnelse og omfatter således enhver sygelig og smertepræget tilstand i hestens bughule.

    I lagt de fleste tilfælde er der tale om en relativt “banal” tarmforstyrrelse som følge af f.eks. tarmluftsdannelser, forstoppelse, orm, optagelse af sand eller forslugning. Kolik kan ofte kureres ved tidligt dyrlægebesøg og medicinsk behandling ofte kombineret med foderomlægning.

    ​Vores dyrlæge til heste vil altid rektalundersøge hesten for at kunne vurdere tilstandens omfang og lokalitet. Det kan være aktuelt at behandle patienten med olier, som indgives via næsesvælg-sonde.

    ​Kolik er en diffus tilstand, som kan ændre karakter fra time til time. Man bør altid holde patienten under opsyn – mest optimalt hver 2. time natten igennem – også efter dyrlægetilsyn.

    ​Kolik vil ofte kunne behandles af dyrlægen i form af intravenøse injektioner med smertestillende og/eller spasmolytiske midler (tarmafslappende).

    Forfangenhed – inflammation i hestens hove

    Forfangenhed – også betegnet laminitis – er en inflammation i hestens hove, helt præcist i læderhuden. Tilstanden ses oftest på forbenene, men kan ramme alle 4 ben.​

    Årsager:

    Forfangenhed kan anspores af flere forhold og er oftest en følgelidelse af anden sygdom:

    • Indtagelse af store mængder kraftfoder eller frisk græs (kløver, lucerne, havre)
    • Indtagelse af store mængder koldt vand efter anvendelse
    • Tarm- eller livmoderbetændelse (f.eks. s.f.a. tilbageholdt efterbyrd)
    • Hårdt arbejde på fast underlag (overbelastning af det raske ben grundet smerter i andet ben, traumatisk forfangenhed)
    • Forskning i forfangenhed har påvist, at bakterier i tarmkanalen eller livmoderen kan udskille et enzym, som med blodbanen føres til bl.a. hovene og her medfører en løsning af lamellerne i hovens læderhud.

    Symptomer:

    Øget venetegning, ømbenethed, ubehag ved visitering og evt. typisk forfangen stilling (jvf. foto).​

    Behandling:

    Tilstanden forudsætter snarlig undersøgelse af dyrlægen og følges op med antibiotika og smertestillende midler.

    Hyppige tilbagefald kan afstedkomme en kronisk forfangenhed med evt. drejning af hovbenet, inflammation i kronbælte og dragten. Dette vil vise sig ved bl.a. visiteringsømhed fortil i sålen.